Trumps toldsatser har kun lige ramt verden. Nu står Kina klar til at lokke os til sig

»Dette er vores klode. En uperfekt verden. Der er vold, dominans, grådighed (...),« lyder stemmen i videoen, mens billeder af dræbte palæstinensere, USAs grænsevagter og et erobret Grønland suser henover skærmen. Stemmen fortsætter: Hvad med »toldsatser«, »undertrykkelse« og »forræderi«? »Vil du leve i sådan en verden?« USAs præsident, Donald Trump, nåede nærmest kun lige at indføre sin byge af globale toldsatser, før Kinas udenrigsministerium var på trapperne. Det skete i form af en video, der blev udgivet torsdag morgen lokal tid, altså umiddelbart efter Trumps toldsatser blev præsenteret. Budskabet er klart. Suppleret af fotografier af amerikanske soldater og eksempler på USAs geopolitiske interesser fortæller stemmen i videoen om »udnyttelse« og »overvågning«. »Vi kan gøre vores verden til et bedre sted,« fortsætter stemmen, der opfordrer til en verden med »sikkerhed for alle«, »fælles velstand« og »global solidaritet«. Underforstået: USA står for kaos, Kina for det modsatte. Beijing: USA er kaos, Kina er orden Onsdag var »Frihedens Dag«, erklærede Trump, mens de globale aktiemarkeder blev farvet blodrøde. Særligt Asien blev hårdt ramt, og det gælder især Kina, der nu er pålagt yderligere 34 procent straftold oveni de toldsatser, som Trump allerede havde indført mod landet. Det betyder, at visse kinesiske varer nu er 70 procent dyrere at købe i USA, end da Trump trådte til. Den slags er slet og ret »bøllemetoder«, mener Kina, som vil komme med et markant modsvar - og med ét slag står de på samme side som USAs allierede i et besynderligt handelsopgør, som få formentlig havde set komme. For også amerikanske venner som Taiwan er pålagt 32 procent told, Japan 24 procent og Europa 20 procent. En global handelskrig er skudt i gang, og det gør Kina nu alt for at udnytte retorisk såvel som økonomisk. Kina i kontrast til USA Netop dette budskab var også, hvad præsident Xi Jinping leverede, da han 28. marts havde inviteret 40 direktører fra verdens største selskaber til audiens i Beijing. Timingen forud for Trumps toldsatser var sigende, og i lokalet sad ikke asiatiske selskaber, men især vestlige giganter såsom Mercedes-Benz og IKEA. Også danske Mærsks direktør Vincent Clerc var til stede, og foran de mange direktører sad en veloplagt Xi og udlagde de mange glæder ved at investere i Kina. Én ting er de særligt gode betingelser, som han og Kinas regering påstår, at de internationale virksomheder vil blive mødt med. Det har udenlandske virksomheder ellers klaget højlydt over, ikke er tilfældet, skriver det kinesiske finansmedie Caixin, men nu lover Xi bod og bedring. Men det var det andet budskab fra Xi, som flest bed mærke i. For han sagde, at Kinas adfærd står i skarp kontrast til de »enkelte lande«, der »politiserer, instrumentaliserer og våbenliggør« handel – en slet skjult henvisning til USA og Trumps vilje til at føre handelskrig for at nå sine mål. I Kina overholder man altså internationale regler, sagde Xi, der understregede, at Kina ikke er en krigsførende nation, og at landet er åbent for internationale virksomheder. Kina er altså, til forskel fra andre, en god handelspartner, måtte deltagerne forstå. Kinas løfter langt fra virkeligheden Kritikere vil måske se det som floskler. Kina har selv omfattende import- og eksportkontrol, herunder på kritiske jordarter, ligesom landet benytter sig flittigt af statsstøtte og skattefordele i udbygningen af sin industri. Det gælder særligt inden for grøn energi og elbiler, skriver South China Morning Post. Militært er der også meget, der skurrer, når Kina fremstiller sig som bedre end USA. Ganske er Kina ikke aktør i nylige invasionskrige, som USA har været det. Men i netop denne uge gennemførte Kina endnu en omfattende militærøvelse omkring Taiwan. På samme dag, som Trumps straftold smadrede Asiens aktiemarkeder, deltog mindst 59 fly, 31 skibe og et stort, men ukendt antal soldater i en kinesisk øvelse. Den skal simulere en blokade af den demokratiske ø. Kinas regering er gået så vidt, at de har udgivet propaganda, der viser øens præsident som en kakerlak, der bliver ristet over et brændende Taiwan. Fredens budskab kan det dårligt siges at være. Og andre eksempler på modsætninger mellem Xis ord og virkeligheden tæller Kinas territorielle ambitioner i Himalaya, striden om Det Sydkinesiske Hav og Kinas globalt førende overvågningsteknologi. »Urokkelig« vilje til at investere Noget tyder dog på, at der findes en vis vilje til at lytte til Xi. Efter mødet med Kinas præsident udtrykte Mærsks Vincent Clerc »urokkelig vilje til fortsat investering i det kinesiske marked« over for en række kinesiske statsmedier. Den danske direktør ønsker ikke at tale med Berlingske om sin deltagelse, men Mærsk oplyser dog, at han ikke indgik i direkte dialog med Xi under mødet, for sådan var formatet ikke. Det står dog klart, at han næppe vil være alene med sin holdning. Over for Berlingske vurderer Danske Banks chefanalytiker med ansvar for Kina, Allan von Mehren, at en »lidt højere investeringsaktivitet fra de store selskaber« sandsynligvis vil opstå. »Dels på forventning om gradvis bedring i Kinas økonomi. Men også fordi, det er nødvendigt at investere i ny teknologi, såsom robotter og ai, hvis man skal holde sig konkurrencedygtig på det kinesiske marked,« siger Allan von Mehren. Vil vende sig mod Kina Allan von Mehren vurderer nu, at der er en stor sandsynlighed for, at Trumps tariffer vil drive flere virksomheder i armene på Kina. »Trump har vist, han ikke holder sig tilbage med at udnytte sin magt, hvis man ikke gør, som han synes. Og det gør det problematisk at være afhængig af USA. Så hvor diversificering af forsyningskæder tidligere handlede om at blive mindre afhængig af Kina, ser vi nu det samme i forhold til USA,« siger han og fortsætter: »Her vil nogle nok igen vende sig mod Kina – ikke mindst i det globale syd.« Han advarer dog også mod at tro, at det kommer uden forbehold. For mange lande er bekymret for at blive oversvømmet af kinesiske varer – også udenfor Vesten. Præcis hvad Kina drømmer om Noget tyder dermed på, at Trumps told har givet Kina en hjælpende hånd. Og det har landet brug for. Omfattende økonomiske problemer har præget såvel bolig- som arbejdsmarked og har for nylig fået regeringen til at pumpe milliarder ind i bankerne. Samtidig har Kina oplevet en faldende interesse fra internationale virksomheder, der i mindre grad er til stede i Kina, fordi de vil eksportere fra landet, men primært er der på grund af det lokale marked og den teknologiske udvikling. I 2024 faldt de totale udenlandske investeringer således med 27 procent på blot et år, hvilket bragte dem tilbage på niveauet for 2016. Tendensen er fortsat i 2025, skriver CNN. Vincent Clercs ord er derfor præcis, hvad Beijing vil høre, og Allan von Mehren er ikke i tvivl om, hvordan Kina vil udnytte situationen. »Kina forsøger modsat nu at positionere sig som en partner, man kan regne med, som investerer, åbner mere op og yder bistand som modsætning til USA, der gør det modsatte. Ikke mindst i det globale syd,« siger han og peger på det nylige jordskælv i Myanmar som et åbenlyst eksempel på, hvordan Kinas fortælling vinder frem. »Det har været slående, at USA ikke har kunnet hjælpe i forbindelse med jordskælvene i blandt andre Myanmar, mens Kina og mange andre lande har sendt redningshold og hjælp.« Alexander Sjöberg er Berlingskes korrespondent i Asien https://www.berlingske.dk/internationalt/trumps-toldsatser-har-kun-lige-ramt-verden-nu-staar-kina-klar-til